Denne gang valgte vi Rendsburg, hvor vi havde to dejlige dage i det skønne efterårsvejr.
Med hjælp fra "Onlyangelica" fra Ravelry, lykkedes det mig at finde en ny strikkebutik "Woll-Sucht" i Flensburg. Den ligger et stykke fra hovedstrøget, men er absolut et besøg værd. Dejligt garn og en meget sød indehaver. Så det blev til lidt strikkesnak - på en blanding af tysk/dansk. Jeg forsøger at forbedre mit tysk, men når det kneb, blev det lidt dansk, som hun heldigvis forstod, selv om hun ikke taler det.
Selvfølgelig blev det også til lidt nyt garn - strømpegarn ( købt i Brunsbüttel) og 6/1 Kauni til lace og sidst men ikke mindst addi-lace rundpinde nr. 3 og 3½.
Jeg tør dog ikke skifte mine rosenpinde ud i mit SoC, så jeg gemmer pindene til Lul's Springshawlsurprice.