Efter at være begyndt på at strikke strømper igen - bliver der jo en del rester, og hvad gør man så ved dem.
Jo, jeg sad og surfede lidt rundt på "Ravelry" og faldt over et tæppe - strikket af strømpegarnsrester og i dominostrik, så det har jeg kastet mig over.
Det bliver jo et langtidsprojekt, men jeg er sikker på at det bliver sjovt.
Her er begyndelsen:

Ellers har jeg forsøgt at rydde lidt op i min strikkekurv - har et par ting der skal gøres færdige: En krave i Free Form strik, et sjal i Dominostrik og min sorte trøje. Så der er nok at gå igang med.